Loading…
Kvægkongres 2014 has ended
Kvægkongressen er det årlige samlingspunkt for kvægbønder, forskere, beslutningstagere og interesseorganisationer i og omkring kvægbruget. Her præsenteres den nyeste viden og resultater fra forskningen, samt trends og tendenser inden for kvægbruget i en globaliseret verden. Der er hvert år cirka 2.000 besøgende til kongressen, som forløber over to dage.




Peg på Indlæget og der kommer en popup med beskrivelse og indlægsholdere. Du kan også få programmet vist udfoldet ved at klikke på "Program" herunder.
Ude til højre kan man sortere på emne, dato m.v. Hvis du logger ind kan du udvælge de emner du vil høre - det giver hurtigt overblik.
Har du en smartphone så få installeret app’en.



 
Koen og kalven [clear filter]
Monday, February 24
 

14:45 PST

Udnyt genomiske test og KSS hjemme på bedriften
Priserne på kønssorteret sæd og genomiske test er faldet de senere år og forventes at falde yderligere fremover. De fleste kvægbrugere kan forbedre deres økonomi ved at anvende kønssorteret sæd og øge opdrættets avlsmæssige niveau samtidig med, at de ringeste køer insemineres med kødkvæg. Men under hvilke forhold er det økonomisk attraktivt at gå skridtet videre og anvende genomiske test, som øger sikkerheden på avlsværditallene med en mere sikker udvælgelse til følge? Vi giver et bud på økonomien i anvendelse af kønssorteret sæd og gør rede for under hvilke forudsætninger, det er en god idé at kombinere med genomiske test. Desuden fortæller en Jersey-kvægbruger, der tester alle hundyr i sin besætning, hvilke fordele han ser. Han fortæller også om økonomien bag dette valg.

Indlægsholdere
avatar for Niels Ulrik Andersen

Niels Ulrik Andersen

Mælkeproducent, Rosnæs
avatar for Morten Kargo

Morten Kargo

Specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg


Monday February 24, 2014 14:45 - 15:30 PST
Lokale 4

15:45 PST

Optimer drægtighedsprocenten
Øget fokus på systematik og brug af teknologi til brunstdetektion betyder måske, at du får insemineret tilstrækkelig med køer i besætningen. Men følger drægtighedsprocenten med, så du får det bedst mulige økonomiske resultat? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi, at køerne ikke fastholder drægtigheden? Faktorer relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed kan alle have betydning for, om koen bliver drægtig. Vi sætter fokus på de vigtigste faktorer og stiller skarpt på de værktøjer, du kan bruge til at prioritere indsatsen lige præcis i din besætning.

Indlægsholdere
avatar for Søs Ancker

Søs Ancker

Specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg
avatar for Torben Nørremark

Torben Nørremark

Avlskonsulent, VikingDanmark


Monday February 24, 2014 15:45 - 16:30 PST
Lokale 5

19:00 PST

Dokumentation for de gode råd
”Evidens-baseret rådgivning” oversættes umiddelbart med ”Rådgivning med afsæt i beviser”. Men hvilken slags rådgivning tilbyder du, og hvad baseres den på, hvis det ikke er en form for dokumentation? Hvis en ko brækker benet gennem et hul i gulvet, kender vi alle sammenhængen – og dermed ”dokumentationen”. Men hvordan stiller det sig, hvis vi lover sikkerhed for effekten af et klovbad? Rådgivere har forskellig baggrund for at rådgive - kender kunderne forskellen? Og hvem har ansvaret for, at landmanden tager højde for den forskel? Her er lejligheden til at forstå nogle basale overvejelser – og at lære en kritisk tilgang.

Indlægsholdere
avatar for Esben Jakobsen

Esben Jakobsen

Specialdyrlæge, InnoVet-Ko


Monday February 24, 2014 19:00 - 19:45 PST
Scenen
 
Tuesday, February 25
 

09:30 PST

Professionel styring i kalve- og kviestalden
Kalve og ungdyr er de fremtidige køer, og forudsætningen for, at de bliver gode køer, er, at de kommer godt og styrket gennem kalve- og ungdyrperioden. Undersøgelser og kontrolresultater fra myndigheder tyder på, at arbejdsrutiner ved pasningen af kalve og ungdyr - især i mindre besætninger - trænger til et løft. Systematik er nøgleordet for succes. Hør hvilke arbejdsrutiner i henholdsvis kalve- og ungdyrstalden, der skaber succes og forudsætningen for holdbare køer.

Indlægsholdere
avatar for Katrine Lawaetz

Katrine Lawaetz

Kvægdyrlæge, Vestjyske Dyrlæger
avatar for Ole Rasmussen

Ole Rasmussen

Kvægdyrlæge, Ribeegnens Dyrlæger


Tuesday February 25, 2014 09:30 - 10:15 PST
Cabaretsal BC

10:45 PST

Bedre klovsundhed - faldgruber og lette løsninger
Mange planlægger klovbeskæring og rådgivningsbesøg på forskellige dage, da begge dele kræver landmandens tilstedeværelse. Er dyrlægen alligevel i stalden på klovbeskæringsdagen, bliver det ofte kun til et flygtigt vink fra en travl dyrlæge i den anden ende af stalden - han vil jo ikke forstyrre klovbeskæreren i arbejdet. Men i virkeligheden er det ikke det, klovbeskærerne ønsker. Og det er ikke vejen frem mod bedre klovsundhed. Hvad mener klovbeskæreren, der skal til for at rykke klovsundheden positivt? Er det rådgivning, klovregistreringer eller regelmæssig beskæring? Hør også Pia Nielsens bud på faldgruber og løsninger. Og kan hendes løsninger mon bruges sammen med klovbeskærerens?

Indlægsholdere
avatar for Kaj Andersen

Kaj Andersen

Klovbeskærer, Kjellerup
avatar for Pia Nielsen

Pia Nielsen

Specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg


Tuesday February 25, 2014 10:45 - 11:30 PST
Cabaretsal BC

11:45 PST

Den gode opstart efter kælvning
To amerikanske undersøgelser af nykælvermanagement (transitioncowmanagement) i amerikanske kvægbesætninger har vist, at foderrationens indflydelse på nykælvere tilsyneladende er overvurderet. I stedet viser undersøgelserne, at de vigtigste faktorer for sunde nykælvere (fresh cows) afhænger af pladsen ved foderbordet, sengebåsens størrelse, tidspunkt for flytning til kælvningsboks og personalets evne til at overvåge for sygdomme. I indlægget drøftes disse faktorer, og du får værktøjer med hjem, så du kan forbedre dine nykælveres præstation i din besætning allerede i morgen. Indlægget holdes på engelsk

Indlægsholdere
avatar for Ken Nordlund

Ken Nordlund

Dr., University of Wisconsin, Madison


Tuesday February 25, 2014 11:45 - 12:30 PST
Teatersal

13:15 PST

Nyeste viden om mycoplasma
Mycoplasma bovis er fundet lejlighedsvis i danske besætninger siden starten af 80’erne. Siden foråret 2011 er der efter en længere årrække uden påvisninger af bakterien stigende fokus på bakteriens betydning som sygdomsårsag i besætninger med malkekvæg. En række danske besætninger med malkekvæg er ramt, og konsekvenserne opleves som alvorlige, men varierende fra besætning til besætning. I flere projekter finansieret af DTU, Københavns Universitet samt Mælke- og Kvægafgiftsfondene undersøges aktuelt infektionens udvikling her i landet. I dette indlæg kan du høre om nogle af resultaterne. Larry Fox fra Washington State University bidrager med den nyeste amerikansk baserede viden om infektion med Mycoplasma bovis og bekæmpelse heraf.

Indlægsholdere
avatar for Larry Fox

Larry Fox

Professor, College of Veterinary Medicine, Washington State University
avatar for Kaspar Krogh

Kaspar Krogh

Dyrlæge, Videncentret for Landbrug, Kvæg


Tuesday February 25, 2014 13:15 - 14:00 PST
Teatersal

14:30 PST

Effektiv smittebeskyttelse hos småkalvene
Landbrug & Fødevarer, Kvægs vision er, at dansk kvægbrug skal være EU´s mest konkurrencedygtige kvægbrug i fremtiden - i relation til økonomi, bæredygtighed og kvalitet. Visionen er at hindre eller nedbringe risikoen for smitteoverførsel i danske kvægbrug, så det høje sundhedsniveau og produktionsniveau kan fastholdes og udbygges. Landbrug & Fødevarer, Kvæg arbejder målrettet mod at øge fokus på betydningen af god smittebeskyttelse som en effektiv sikring af sunde dyr i danske besætninger. Smittebeskyttelse er vigtig på mange niveauer i moderne, komplekse besætninger med kvæg. I indlæggene fokuserer vi på betydningen af hygiejne og managementprocedurer hos småkalve.

Indlægsholdere
avatar for Ove Christoffersen

Ove Christoffersen

Konsulent, Desinfektionsrådgiveren ApS
avatar for Kaspar Krogh

Kaspar Krogh

Dyrlæge, Videncentret for Landbrug, Kvæg
avatar for Karsten Willumsen

Karsten Willumsen

Slagtekalveproducent, Kjærgården I/S


Tuesday February 25, 2014 14:30 - 15:15 PST
Teatersal
 
Filter sessions
Apply filters to sessions.