Kvægkongres 2014

Priserne på kønssorteret sæd og genomiske test er faldet de senere år og forventes at falde yderligere fremover. De fleste kvægbrugere kan forbedre deres økonomi ved at anvende kønssorteret sæd og øge opdrættets avlsmæssige niveau samtidig med, at de ringeste køer insemineres med kødkvæg. Men under hvilke forhold er det økonomisk attraktivt at gå skridtet videre og anvende genomiske test, som øger sikkerheden på avlsværditallene med en mere sikker udvælgelse til følge? Vi giver et bud på økonomien i anvendelse af kønssorteret sæd og gør rede for under hvilke forudsætninger, det er en god idé at kombinere med genomiske test. Desuden fortæller en Jersey-kvægbruger, der tester alle hundyr i sin besætning, hvilke fordele han ser. Han fortæller også om økonomien bag dette valg.

Øget fokus på systematik og brug af teknologi til brunstdetektion betyder måske, at du får insemineret tilstrækkelig med køer i besætningen. Men følger drægtighedsprocenten med, så du får det bedst mulige økonomiske resultat? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi, at køerne ikke fastholder drægtigheden? Faktorer relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed kan alle have betydning for, om koen bliver drægtig. Vi sætter fokus på de vigtigste faktorer og stiller skarpt på de værktøjer, du kan bruge til at prioritere indsatsen lige præcis i din besætning.

”Evidens-baseret rådgivning” oversættes umiddelbart med ”Rådgivning med afsæt i beviser”. Men hvilken slags rådgivning tilbyder du, og hvad baseres den på, hvis det ikke er en form for dokumentation? Hvis en ko brækker benet gennem et hul i gulvet, kender vi alle sammenhængen – og dermed ”dokumentationen”. Men hvordan stiller det sig, hvis vi lover sikkerhed for effekten af et klovbad? Rådgivere har forskellig baggrund for at rådgive - kender kunderne forskellen? Og hvem har ansvaret for, at landmanden tager højde for den forskel? Her er lejligheden til at forstå nogle basale overvejelser – og at lære en kritisk tilgang.

Kalve og ungdyr er de fremtidige køer, og forudsætningen for, at de bliver gode køer, er, at de kommer godt og styrket gennem kalve- og ungdyrperioden. Undersøgelser og kontrolresultater fra myndigheder tyder på, at arbejdsrutiner ved pasningen af kalve og ungdyr - især i mindre besætninger - trænger til et løft. Systematik er nøgleordet for succes. Hør hvilke arbejdsrutiner i henholdsvis kalve- og ungdyrstalden, der skaber succes og forudsætningen for holdbare køer.

Mange planlægger klovbeskæring og rådgivningsbesøg på forskellige dage, da begge dele kræver landmandens tilstedeværelse. Er dyrlægen alligevel i stalden på klovbeskæringsdagen, bliver det ofte kun til et flygtigt vink fra en travl dyrlæge i den anden ende af stalden - han vil jo ikke forstyrre klovbeskæreren i arbejdet. Men i virkeligheden er det ikke det, klovbeskærerne ønsker. Og det er ikke vejen frem mod bedre klovsundhed. Hvad mener klovbeskæreren, der skal til for at rykke klovsundheden positivt? Er det rådgivning, klovregistreringer eller regelmæssig beskæring? Hør også Pia Nielsens bud på faldgruber og løsninger. Og kan hendes løsninger mon bruges sammen med klovbeskærerens?

To amerikanske undersøgelser af nykælvermanagement (transitioncowmanagement) i amerikanske kvægbesætninger har vist, at foderrationens indflydelse på nykælvere tilsyneladende er overvurderet. I stedet viser undersøgelserne, at de vigtigste faktorer for sunde nykælvere (fresh cows) afhænger af pladsen ved foderbordet, sengebåsens størrelse, tidspunkt for flytning til kælvningsboks og personalets evne til at overvåge for sygdomme. I indlægget drøftes disse faktorer, og du får værktøjer med hjem, så du kan forbedre dine nykælveres præstation i din besætning allerede i morgen. Indlægget holdes på engelsk

Mycoplasma bovis er fundet lejlighedsvis i danske besætninger siden starten af 80’erne. Siden foråret 2011 er der efter en længere årrække uden påvisninger af bakterien stigende fokus på bakteriens betydning som sygdomsårsag i besætninger med malkekvæg. En række danske besætninger med malkekvæg er ramt, og konsekvenserne opleves som alvorlige, men varierende fra besætning til besætning. I flere projekter finansieret af DTU, Københavns Universitet samt Mælke- og Kvægafgiftsfondene undersøges aktuelt infektionens udvikling her i landet. I dette indlæg kan du høre om nogle af resultaterne. Larry Fox fra Washington State University bidrager med den nyeste amerikansk baserede viden om infektion med Mycoplasma bovis og bekæmpelse heraf.

Landbrug & Fødevarer, Kvægs vision er, at dansk kvægbrug skal være EU´s mest konkurrencedygtige kvægbrug i fremtiden - i relation til økonomi, bæredygtighed og kvalitet. Visionen er at hindre eller nedbringe risikoen for smitteoverførsel i danske kvægbrug, så det høje sundhedsniveau og produktionsniveau kan fastholdes og udbygges. Landbrug & Fødevarer, Kvæg arbejder målrettet mod at øge fokus på betydningen af god smittebeskyttelse som en effektiv sikring af sunde dyr i danske besætninger. Smittebeskyttelse er vigtig på mange niveauer i moderne, komplekse besætninger med kvæg. I indlæggene fokuserer vi på betydningen af hygiejne og managementprocedurer hos småkalve.